Tilbage til det gamle...

Da jeg kom hjem fra Thailand og fik tjekket min mail, havde jeg modtaget en mail fra Beth (den engelske ergoterapeut) som arbejder på Sao Mai. Hun skrev i sin mail, at når vi starter i klassen igen efter vores ferie, skulle vi bare lige vide, at alle de ændringer, der var lavet og etableret, ændret tilbage til det gamle igen. Dvs. den gamle struktur og de gamle metoder med at børnene skal have ’en til en’ undervisning ved borde og fællesundervisning siddende på stole. Og ja, ganske rigtigt, da vi kom ned i klasse om mandagen var alle børnene placeret på en lille plastikstol ved i bord i små grupper, hvor der var en der modtog ’en til en’ undervisning, og de andre rundt om bordet måtte underholde sig selv med lidt klodser, eller hvad der lige var. Der var endda taget meget af det gamle ødelagte legetøj i brug igen.

Hmm, nu var den nye struktur og den nye måde at børnene skulle lære igennem leg på gulvet lige kommet så godt i gang, og vi var begyndt at se små fremskridt med børnene. Den ro, der var kommet på stuen, var nu udskiftet med en masse gråd og larm.

Det tager selvfølgelig tid at etablere en ny struktur, især når den ikke stemmer overens med den vietnamesiske kultur. Men det gik ikke hurtigt nok åbenbart. Beth skrev i mailen, at lærerinderne havde begrundet det med, at det var nemmere for dem på den gamle måde, og at børnene var nemmere at styre. Lederen Dr. Lan havde sagt til hende, at hun godt vidste, at Beths metoder med børnene var godt for børnene, men at den ikke passede til den vietnamesiske kultur. Ja, så bliver man lidt i tvivl om, hvorfor at der skal ansættes professionelle/specialister, hvis deres arbejde, viden og hjælp ikke bliver modtaget. Beth var nu også meget i tvivl om, hvad hendes funktion egentlig var nu. Hun følte lidt at en stor del af hendes arbejde var spild. Og det kan man egentlig godt forstå.

Vi har snakket om i vores studerende-gruppe, at vi nu her den sidste tid på centret, må tænke mere på børnene end på de nye ændringer, der nu ikke blev brugt alligevel. Vi tænker at tage nogle af børne ud så tit som muligt og lege med dem i motorikrummet eller på legepladsen. Tage dem ud af klassen, så der sker noget andet for dem. I klassen bruger de dog stadig det nye legetøj til lidt leg på gulvet i et kvarters tid. Det var det eneste, de har ladet blive. Ikke meget!! Men her kan man se et eksempel på, hvor forskellig kultur er. Det er rigtig ærgerligt, nu det lige var blevet så godt i klassen.