søndag den 30. januar 2011

En dejlig weekend…

Sikke en dejlig første weekend jeg har haft her i Hanoi.
Fredag var Kathrine, Michelle og jeg på besøg på vores praktiksted Sao Mai. Det ligger lidt langt væk, men når vi får vores motorbikes, bliver det nemmere at komme på arbejde hver dag. Vi var inde og snakke med Doktor Lan, som er leder på stedet. Vi fik snakket om, hvornår vi skal starte og fik lidt praktiske oplysninger. Det gik rigtig fint, og det var godt vi fik taget derud og vist os.
På vejen hjem handlede vi lidt ind. Jeg prøvede at købe en flaske vietnamesisk vin (made in Dalat). Jeg tænkte, at det måtte jeg smage, nu jeg rigtig godt kan lide vin, og så var det også den billigste. Den kunne da drikkes, men tror os det bliver sidste gang jeg køber vietnamesisk vin. Men dog en okay vietnamesisk-vin-oplevelse.

Vin fra Dalat.

Senere på aftenen besluttede vi os for at tage i byen. Vi tog på noget der hedder Rock City, som er en slags club/koncertsted. Det ligger meget tæt på, hvor vi bor. Morten havde fundet ud at der var hip hop koncert, så det blev vi alle enige om, at vi måtte prøve. Hip hop koncert i Vietnam havde vi ikke lige regnet med. Det var en amerikansk rapper ved navn Akil fra gruppen Jurassic 5 der spillede. Det var en super fed oplevelse. Det var også et rigtig godt sted, så det er ikke sidste gang, vi kommer der. En super god første gang i byen i Hanoi J
Hele lørdag stod så på hygge og tømmermænd i huset.
I dag søndag, har jeg været ude og løbe en lang tur til formiddag. Det er rart at komme ud og få noget luft og lidt tid for sig selv engang imellem. Jeg løber langs Westlake. Der er ikke så meget trafik, der generer. Det er skønt at starte sin dag på den måde.
Bagefter gik vi en tur på Sheraton, som er et 5-stjernet hotel, og spiste brunch. David, Michelles kæreste, som før har været i Vietnam, havde anbefalet os det. Så vi havde høje forventninger. Og dem må man sige blev indfriet. Hold da op det var lækkert. Det var brunch buffet med alt, hvad hjertet kunne begære. Alt i sushi, skaldyr, kød, salat, ost, brød, frugt. Der var så meget forskelligt og det var meget fint og lækkert. Deres kage buffet, den kan man slet ikke forestille sig, hvor god den var. Alle mulige små fine kager, store kager, chokolader, chokoladefondue og meget meget mere. Vi gav ca. 300 kr. pr. mand. Det er dyrt hernede, men det var alle pengene værd. Det er ikke sidste gang, vi kommer der.
Lækker lækker mad :)

Michelle og jeg smagte østers.
Hmm ikke noget vi blir nødt til at smage igen, hehe.

Michelle, Kathrine og Casper.
Der er fyldt godt op på tallerkenerne.

Morten nyder maden.

Mmmmm lækker kage :)

Lækre desserter :)

Mere kage :)

Fællesbillede ved hotellet.

På turen hjem.

Vi tog lige en pause på vejen :)

Nu er vi hjemme igen og skal skal slappe af. Vi har købt noget god rødvin (denne gang ikke vietnamesisk, hehe).
I aften står den på hygge og måske en tur i byen. Måske vi også skal se finalekampen over nettet. Vi må jo heppe lidt med på de danske håndboldmænd, selvom vi sidder i Vietnam. J
Håber alle har haft en dejlig weekend.  
   

torsdag den 27. januar 2011

Lidt billeder...

Michelle og jeg i taxa.

Karaoke, det skal vi prøve :)

Fra venstre:
Udlejers søn, udlejer, Michelle, Casper, Thi (ejendomsmægler), Kathrine og Morten.

Ude og gå tur.

Frokost/aftensmads-tid.

Michelle og Kathrine.
Vi skal ud og handle.

Vi fik vidst handlet en del :)

onsdag den 26. januar 2011

De første par dage...

Så har vi fået hus og er kommet lidt mere på plads. Vi har lige lavet aftensmad i køkkenet for første gang og nu sidder vi alle i stuen og hygger J
Men hold da op, sikke vi har knoklet for at komme hertil. Ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. Jo først vil jeg skrive, at jeg er rigtig stolt af os alle sammen. Vi har samarbejdet og hjulpet hinanden i det pres, der engang imellem er opstået. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke er alene hernede, så ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle have gjort hehe. Jeg bor sammen med Morten, Casper, Michelle og Kathrine. Deres blogs er der links til på min blog-liste ude i siden.  
Vi startede med at bo på hotel, indtil vi fandt et hus og bo i. Michelle havde så en kontakt til en vietnamesisk ejendomsmægler, som havde nogle huse, vi kunne kigge på. Først bedte vi receptionisten, om hun kunne ringe for os og få arrangeret et tidspunkt, vi kunne mødes med hende, men receptionisten sagde at det ikke var leje vores ejendomsmægler havde men salg. Hmm, det vidste vi ikke helt, om vi kunne stole på, så Morten ringede til hende og ganske rigtigt, det var leje, så receptionisten havde vidst prøvet at snyde os. Det kan vi jo kun lære af hehe.
Vi fik så mødtes med ejendomsmægleren, som hedder Thi, og set huset. Udlejeren og hans søn var der også. Thi kunne godt engelsk (hun har engelsk mand), sønnen kunne nogenlunde (han kunne i hvert fald godt gøre sig forståelig), og udlejeren kunne sige få ord. Vi fik aftalt pris og hvad de skulle skaffe til huset, så vi kunne flytte ind dagen efter. Det var jo bare helt fantastisk at få styr på. Så kunne vi bruge resten af dagen på at få slappet af. Det havde vi meget brug for. Man bliver godt nok træt af så mange nye indtryk + vi også stadig havde jetlag fra turen derned. Aftenen gik så med tv-kanalen Starworld som viste en masse gode serier og reality-tv og ellers stod den på hygge J
Dagen efter var flyttedag. Vi havde aftalt at stå tidligt op, så vi kunne komme ud og hæve penge til husleje. Vi skulle nemlig betale for alle 6 måneder på en gang + 1 måneds depositum. Vi havde fået af vide hjemmefra, at det ikke ville blive noget problem, at hæve dollars i en vietnamesisk bank, men der blev vi klogere. De første par banker sendte os videre, fordi man ikke kunne hæve på visa hos dem. Da vi så endelig kom til en bank der kunne hæve penge på kortet, fandt vi ud af, at vi ikke kunne hæve dollars kun dong. Os tilbage på hotellet og finde ud af, hvor mange dong vi så skulle hæve. Da vi så kom tilbage, fandt vi ud af, at vi også skulle have pas med, så måtte vi lige et smut tilbage til hotellet igen. Så burde vi have det hele på plads men nej. Banken kunne ikke hæve på visa kort, men da jeg hev mit mastercard frem, så kunne de godt. De prøvede ellers et par gange med visa, men det kunne ikke. Jeg var så den eneste, der kunne hæve et beløb på 16.500.000 dong. Meget urealistisk beløb når man ikke har sat sig ind i pengene ordentligt endnu. De andre måtte ud i hæveautomaten og tømme den for dong men kunne ikke få alle pengene på en gang, så vi regnede med at det ikke blev et problem at give dem resten senere. Og det blev det ikke. Sikke frustreret og forvirret man bliver når det handler om penge. Jeg plejer altid at have styr på det med penge, så kunne godt mærke, at jeg lige fik pres et par gange. Men vi var rigtig gode til at tale højt om det hele så det hjalp rigtig godt. Morten var os så sød at give mig en smøg, så nerverne kunne komme lidt i ro. Det hjalp. Nå, men så fik vi styr på det og resten af dagen stod på at få styr på hus, lejekontrakt og penge. Det gik, men tog sin tid, så fik vi handlet lidt, spiste tidlig aftensmad og så ellers bare slappet af.
I dag fik vi så handlet en masse gode ting til huset og købt en masse godt til værelset. Jeg fik pakket ud og gjort det lidt mere hyggeligt. Sov sammen med Michelle i nat. Det var alligevel ikke så hyggeligt at sove alene endnu J Det er også meget koldt i huset, så det er godt med tøj på, når man er indenfor. Vi overvejer at sove i stuen i nat alle sammen. Det er det eneste rum, der er varme i. Det bliver såå hyggeligt, hvis vi altså kan få slæbt nogle madrasser herned.
Nå, det blev et lidt længere blogindlæg, end jeg havde regnet med, men det nu meget rart at komme ud med alle tankerne. Håber det er til at overskue.
 Jeg lægger nogle billeder ud, så der er lidt spændende at kigge på. Jeg har fået taget en masse J
Nat nat herfra
                              

mandag den 24. januar 2011

De første billeder...

Så er der lidt billeder fra turen derned og den første dag i Hanoi :)


Vi sidder og venter i Københavns lufthavn. Vi er friske og veloplagte til en lang lang lang tur, eller måske skal den bare overståes ;)

Vores fly fra London til Hong Kong.
Det er lidt utydelig, fordi det er taget igennem en rude.


Vores hotelværelse.
Vi er meget trætte og glæder os til at ligge i en seng istedet for et knap så blødt flysæde.

Lidt af Hanois trafik.
Der kommer lidt film af den på et tidspunkt :)

søndag den 23. januar 2011

Turen derned...

Så sidder jeg på vores hotelværelse i Hanoi og er kommet godt frem. Klokken en over 11 om aftenen, og jeg er godt nok træt. Det var en rigtig lang tur. Vi startede med at flyve til London. Det tog ca. en halvanden time, og der skulle vi så vente i ca. 4 timer før turen gik videre til Hong Kong. Den flyvetur tog så lige ca. 11 timer, og hold da op det er svært og sove i et fly syns jeg, så jeg fik set en masse serier og film ombord. Da vi ankom til Hong Kong, skulle vi vente i ca. 4 timer, og så videre til Hanoi. Der ankom vi ca. omkring kl. 20 og blev vi hentet af en fra hotellet. Her fik jeg så mit første møde med den vietnamesiske trafik. Det må jeg nok sige var noget af en oplevelse. Måtte på nogle tidspunkter lukke øjnene og håbe på vi kom levende frem. Men alligevel så virkede det som om, at chaufføren havde meget styr på det, men han er jo os vant til at køre der. Der blev i hvert fald dyttet meget, så vi skal lige finde ud af, hvad de forskellige dyt betyder.
Nå, nu skal vi have noget søvn, så vi er klar til hus-jagt i morgen. Når vi får et hus vil jeg have mere tid til at lægge film og billeder ind fra turen.
Nat nat herfra J  

torsdag den 6. januar 2011

Før rejsen...

Nu er det snart rejsetid...

Jeg synes, jeg har en masse sommerfulge i maven, der gerne snart vil ud. 
Der er i dag 16 dage til, at vi skal rejse. Jeg er ved at få de sidste ting på plads, men mangler stadig at få visum. Det er lidt irriterende, at der ikke er styr på det endnu, men vi mangler svar fra en, der skal med os ind på ambassaden og få det. Det måtte gerne være nu, så der kunne komme styr på det. 

Mine forventninger til rejsen er lidt blandet. Jeg forventer at få en masse faglige udfordringer i mit arbejde på Sao Mai, men også en masse personlige udfordringer. Den største udfordring bliver nok det at undvære dem derhjemme, men også det, at jeg altid er meget hurtig til at tilpasse mig, hvordan andre gør. Det kan jo godt være, at jeg kommer ud i situationer, hvor jeg skal sige fra, og det er ikke min stærke side. Dette håber jeg på, at jeg kan styrke ved mit ophold i Vietnam. Ellers er mine forventninger til rejsen at jeg får oplevet en masse nye ting, og jeg bliver lidt klogere på mig selv. Dette er ihvertfald den største udfordring, jeg har givet mig selv.
I min praktik er der også en masse faglige mål jeg skal opfylde, men dem skriver jeg ind i bloggen, når jeg har udarbejdet dem.

Ellers synes jeg, at jeg er okay klar til at rejse afsted. Glæder mig meget til at komme derudaf og se, hvad det er for noget, jeg har rodet mig ud i. Men hold da op, jeg kommer til at savne dem herhjemme. Det bliver vildt at komme ud i den store verden i så lang tid. Glæder mig til alt det, jeg skal opleve :)