Institutionsbeskrivelse...

Sao Mai, Morning Star Center er en daginstitution for fysisk og psykisk funktionsnedsatte børn og unge. Det er centerets overordnede mål at integrere børnene i det normale samfund. 
Ifølge Sao Mais hjemmeside er deres vision, at de vil yde en tidlig indsats over for mentalt handikappede børn specielt i Hanoi, men med henblik på hele Vietnam. Deres mål for denne tidlige indsat er, at hjælpe børnene med at blive uafhængige og udvikle deres evner på en sådan måde, at det tjener dem bedst og hjælper dem med at få viden om empati.  

Sao Mai.

Institutionen ligger i Than Xuan dist. På Vu Trong Phung street. Det er en stor gul bygning, som er opdelt i 5 etager. Der er i alt 87 medarbejdere, heraf 2 ledere, 17 terapeuter, 49 lærerinder og 19 andre der arbejder i administrationen. Frivillige kommer og går hele tiden. Deres ophold er af forskellige tidsrammer - fra en enkelt uge til flere år.

På første etage er der 3 integrationsklasser. På 2. og 3. etage er der klasser med autister. På Sao Mais hjemmeside skriver de, at børnene i klasserne på 2. og 3. etage vil gennemgå et 2 til 3-årigt langt program med 'early intervention and speech and language development. Derefter vil de så blive flyttet til første etage, hvor de yderligere vil blive undervist i et år, for derefter at blive overført til normal daginstitution/skole. På 2. og 3. etage er der klasser for børn i alderen 20 mdr. til 6 år. Disse børn er diagnosticeret med autisme, Downs syndrom, spastisk lammelse og mental retardering.

Indgang til 3. etage.
Der er gitter for på hver etage.

Døren ind til klassen.

Gangen på 3. etage.

Min klasse.

4. etage er tildelt administrationen. Der er i alt syv rum, der inkludere lederen Dr. Lans kontor, education department, administrationen, et rum til udlandske eksperter, et rum til de frivillige/de studerende og et konference lokale.

Dr. Lan er stedets leder og grundlægger. Hun startede centeret op i 1995 i meget mindre lokaler. Der blev dog hurtigt brug for mere plads, da der kom flere børn til. I 2005 flyttede centeret så til det nuværende sted.

Et af kontorerne.

På 5. etage er der en klasse for autistiske børn i alderen 10 til 15 år. Der er også en pre educational klasse og en vocationnal klasse i alderen 7 til 15.

Yderligere er der 16 ru,m som bliver brugt til tale pædagogik og et til psykologisk  terapi.

Der er tilknyttet en cafe til stedet, hvor vi spiser frokost. Hver morgen når vi møder ind, bestiller vi frokost der.

Caféen.

På centerets gårdsplads er det er legeplads, og oppe over den er der et lokale med et svømme bassin og en overdækket terrasse med planter – et slags gartneri, til de ældre børn(det er et bestemt program de følger, dette kender vi ikke til).

Legepladsen.

Kuglebad.

Sao Mai er en non government organisation/non profit (NGO). Det vil sige, at den ikke er statslig ejet, og de får derfor ingen støtte fra regeringen. Der gælder så nogle andre regler for disse NGO'er end for statslig ejede organisationer. Der er meget mere frihed til at undervise i det de gerne vil. Der kan derfor være en tendens til, at det bliver mere forretningsorienteret end udviklingsorienteret (fagligt element om menneske/udviklingssyn). Hvis centeret bliver offentligt, ville Dr. Lan ikke have så meget frihed til at bestemme, hvordan stedet skal ledes, som hun har nu.

Centeret er afhængigt af støtte fra fonde og organisationer. Hanoi international Womens Club støtter bl.a., og dette har de gjort lige fra starten, da centeret åbnede i 1995.  Derudover betaler forældrene for at deres børn går Her. Det er forskelligt, hvor mange penge der bliver betalt afhængigt af forældrenes indkomst – jo højere indkomst, jo højere beløb skal der betales.

I forhold til den vietnamesiske lov er der i juni 2010 blevet vedtaget en ny lov der garanterer rettigheder for vietnamesere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Denne nye lov omhandler lige deltagelse i samfundet for alle mennesker igennem adgang til sundhedspleje, rehabilitering, uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport og underholdning, transport, tilstedeværelse offentlige steder, og informationsteknologi. Den vietnamesiske regering er indstillet til at udarbejde et regelsæt og en implementeringsvejledningen for den nye lov indenfor et år.

Billeder...

Her er lidt flere billeder fra den klasse jeg er i :) 

En rigtig charmetrold. 

Han er ked af det.
(Det er han meget af tiden, men der er ikke meget trøst at hente hos lærerinderne.)

Smiiiiiilllll :) 

De har en slags motorik-time.
Her skal børnene gå over pinde. 

Se hvor god han er. 

Her er en der kan smile til kameraet ;) 

Fri leg men hoppe-dyr. 

De første dage i praktikken…

Så er den første uge i praktik overstået. Den er gået godt, synes jeg, og jeg glæder mig til at komme mere i gang. Men hold da op! Jeg har da fået mig et stort kulturchok, men det er jo også lige det, jeg er kommet herned for at opleve. Det er det, der er spændende, at det hele er så anderledes fra det, man er vant til hjemmefra.

Den klasse jeg har været i, er med små børn. Tror de er fra lige under to år til en 4-5 stykker. De er bare så søde :) De skulle alle i klassen være svært autistiske, men indtil videre syns jeg, at der er nogle som ikke fejler noget. De er bare lidt mere stille eller har lidt mere krudt i måsen. Men nu har jeg jo heller ikke været der så længe, så det kan ændre sig.

En af de mindste :) 

Vi har alle fået tildelt en klasse hver, som vi skal prøve et par dage. Så bytter vi rundt for at kunne finde den helt rigtige klasse, vi har lyst til at være i. Jeg overvejer dog allerede, at blive i den klasse jeg er i nu, for jeg kan rigtig godt lide at være i den indtil videre. Så måske jeg bare skal følge min første indskydelse og blive der? Det tænker jeg lidt mere over, så jeg kan blive helt sikker.

Ellers synes jeg, at lærerinderne i klassen har taget fint imod mig.  Der er fem i klassen, hvor en af dem kan lidt engelsk, så sprogbarrieren kan godt være lidt svær at trænge igennem nogle gange. Her i starten skal vi også observere en masse og fyldes op med indtryk, der skal bearbejdes, og så er man mere klar til senere at indgå i hverdagen. Vi er ikke en del af normeringen eller, hvad man kalder det her, så vi har meget frie tøjler. Det er rigtig fedt, synes jeg. Så er der rig mulighed for, at få observeret alt det man vil. Jeg kan dog ikke bare sidde stille og kigge hele tiden, så jeg har været med til en del inde på stuen, og lærerinderne vil gerne sætte mig i gang med at hjælpe. Måske de lige ser deres snit til en ekstra hånd. Det finder jeg jo ud af hen ad vejen, men det meget rart at være med til at lave noget med børnene.

En af drengene i min klasse.
Han tegner med kuglepind på min notesblok.
Han er meget koncentreret :) 

Se, hvor flot han holder på kuglepinden. 

Jeg lægger en beskrivelse og flere billeder ud af institutionen senere, som vil gå mere i detaljer med, hvordan hverdagen og timerne ser ud for børnene.

Jeg har været med til at made nogle af børnene også. Når lærerinderne gør det, bliver der proppet godt ned i de små pus, men jeg nægter at give dem mere, når de siger stop. Så kan det være at en af lærerinderne overtager, men så må de gøre det. Jeg skal være opmærksom på at mine grænser ikke bliver overtrådt, men stadig er jeg her også for at rykke nogle grænser. Det er nok mere et spørgsmål om, hvilke grænser det handler om.

De er en del grovere mod børnene her. De hiver meget i armene på dem og råber meget af dem. Børnene skal også sidde stille og vente mange gange på dagen, og det er altså svært, når man måske kun er 2 år gammel og ikke får af vide, hvorfor man skal sidde der. Jeg skal lige vende mig til tonen eller, hvad man kalder det, at de bruger andre metoder, end vi gør derhjemme. Her er ikke så meget trøst og kærlighed at hente, hvis man er ked af det eller, hvis man ikke vil de ting, der bliver sagt. Så skal man altså gøre det, også selvom man kun er 2 år. Den skal lige sluges synes jeg. Det kan godt være hårdt at se på.   

På stedet er der en engelsk dame Beth, der har været der nogle måneder. Jeg tror, hun er fysioterapeut og skal være der til oktober. Hun har været med til at sætte os i gang med det hele hernede og har sagt, at vi endelig skal bruge hende, alt det vi vil og komme til hende, hvis der er noget. Det er rigtig rart hun er her. Især pga. sprogbarrieren, men også pga. hun kommer fra det samme som os, så hun ved at vi nok har tusind spørgsmål om stedet og metoderne, som hun kan hjælpe med. Så hende vil jeg i hvert fald bruge så godt jeg kan.

Nå det var lidt af mine første tanker og oplevelse af praktikstarten. Jeg har en masse mere inde i hovedet, men er godt fyldt op af indtryk, som skal bearbejdes før de kan komme ud. Og så skal jeg også være der i lidt mere tid, så jeg kan danne mig nogle flere indtryk.

Jeg glæder mig i hvert fald til en ny uge. Jeg tror det bliver hårdt, men det er jo også en del af oplevelsen :)       

Motorbike og praktikstart...

Så har vi endelig fået lejet os en motorbike :) 
Michelle og jeg har lejet en sammen. Hun sidder bag på mig her i starten. Det er godt nok skønt at få lidt frihed til selv at kunne køre rundt omkring og man ikke er afhængig af busser eller taxier. 
I går var Michelle og jeg en tur inde i centrum for at finde os et par hjelme. Vi for vidst vild et par gange eller to, men hvis vi ikke havde faret vild, havde vi aldrig fundet hjelmene. Der har ikke været mange butikker åbne på grund af nytåret, så vi skulle søge i lidt tid, før vi fandt nogle. 
Vi købte selvfølgelig nogle med blomster på, der matcher  ;) 

I morgen starter vi så i praktik. Jeg er meget meget spændt på, hvordan det kommer til at forgå, og jeg glæder mig meget til endelig at komme igang med at arbejde. Det har været to gode uger vi har haft til at falde til i, men nu skal der også ske noget nyt. Er spændt på at se, hvilken aldersgruppe jeg skal arbejde med på Sao Mai. Jeg håber på, at jeg kan få de mindste børn, det er ihvertfald, det jeg vil gå efter :) 
Så i dag skal vi tidligt i seng. Vi skal køre omkring kvart over syv, så dags rytmen med at sove længe skal lige ændres lidt. 

Foran Sao Mai.
Sabina, Kathrine, Pernille og mig :) 

Håber alle har det godt derhjemme :)


Nat nat herfra... 

Huset i Tay Ho...

Her er lidt billeder.

Så kan i se, hvordan jeg bor her i Vietnam :)

Vi holder hus-møde i køkkenet.



Hoveddøren

Trappen

Køkkenet.
Vanddunken på køleskabet får vi bragt til døren for
25000 dong (ca. 8 kr.) når vi mangler, luksus :)

Udsigt fra altanen

Naboernes tage

Mit værelse

Michelles og mit badeværelse

Vores meget fine toilet

Vores lækre altan

Vaskemaskinen



Godt nytår :)

Så fik vi oplevet hvordan vietnameserne holder nytår. Det er ikke tit man får lov til at prøve at holde nytår to gange på et år. Vi tog ind til centrum omkring 21-tiden. Vi skulle mødes med dem fra det andet hus og pigerne fra Vordingborg var også med. Vi tog ind på noget der hedder Avalon, hvor vi gav 650.000 Dong for fra bar og buffet hele aftenen. Hmmm der blev vi vidst snydt lidt. Buffeten var ulækre pindemadder og fri bar var rødvin, hvidvin øl, nogle få drinks og så ellers bare juice. Nå man bestilte juice med alkohol i kunne de ikke lave det, meget underligt. Og ligepludselig var de også løbet tør for alt andet, men udsigten med fyrværkeri ud over Hoan Kiem søen var pengene værd. Og så det gode selskab. 
Bagefter giv vi videre til en lille pub ikke langt derfra. Kathrine, Michelle og Vordingborg-pigerne tog før hjem end Morten, Casper og jeg, så da vi kom hjem, havde vi to ekstra sovende gæster i stuen. Det var bare så hyggeligt. 
Det var en rigtig god og sjov nytårsaften :)

Flot udsigt.
Sabina og jeg :) 

Pindemadder, ikke så lækre.

Og så en masse flot fyrværkeri :) 

I dag ville vi så ud og spise morgenmad. Vi have alle lyst til noget æg og bacon, så der var stor enighed om at tage ud. Vi vadede rundt indtil vi fandt en restaurant, der have åbent. Til sidst fandt vi en som så lidt halv-dyr ud, men vi var sultne. Vi fandt så ud af at det var en Bobby Chin restaurant, som Michelle havde set et program om hjemme i Danmark. Vi fik en 3-retters frokostmenu. Lækker majs-suppe til forret, laksefrikadeller med nudler til hovedret og kokosris-budding til dessert. Super super lækkert og meget lækkert sted. Det er heller ikke sidste gang, vi kommer der. Og så bor vi så tæt på den. 


Da vi gik hjem sad Michelle og jeg en times tid nede ved søen og fik lidt sol. Det har været så skønt vejr, så vi blev jo nødt til at nyde det lidt :)


I morgen har vi planer og at gå en tur rundt om Westlake. Den er ca. 17 km. så det bliver en god lang tur. Vi håber vejret er ligeså godt som i dag.


Godnat herfra :)  
     

Lidt nyt...

For et par dage siden fik vi vores første ubehagelige oplevelse her i Vietnam. Kathrine fik stjålet 4 millioner dong ud af sin pung af en taxachauffør. Det svarer til ca. 1200 danske kroner. Det var rigtig mange penge, og heller ikke særlig rart at opleve. Taxachaufføren fik taget hendes pung og på en eller anden måde, da han skulle betales, fik han snuppet pengene. Hun opdagede det først, da hun kom ud af taxaen og blev meget rystet. Det blev vi alle sammen. Det foregik så hurtigt, at hverken Kathrine eller Casper, der sad i taxaen og skulle betale, fik set, hvordan det gik til. Chaufføren gjorde dem forvirret ved at råbe af dem omkring betalingen, så det er nok i det øjeblik, han har taget dem. Det eneste vi kan i sådan en situation er at lære af det og hjælpe den det er gået ud over. Og så huske det til en anden gang. Vi kan nok ikke komme udenom at opleve sådan nogle ting også.

Ellers går det godt her i vores hus. Det var meningen, at vi ville tage ud og rejse under ”tet” (Vietnamesisk Nytår), hvor de fleste butikker har lukket, men vi har besluttet at blive hjemme. Vi har ikke rigtigt fået planlagt noget ordentligt, så vi venter til en anden gang.

I aften er det så, at der er Vietnamesisk nytår. Vi har snakket om at tage ind til centrum og fejre det og se, hvordan vietnameserne holder nytår. Det er ikke tit man får love til at holde nytår to gange på et år. Det bliver sjovt at opleve. Jeg har endda købt en fersken-gren af en vietnamesisk dame, der sad og solgte dem i vejkanten. De bruger dem til at holde onde ånder væk fra deres huse under nytåret. Den pynter meget fint i stuen, selvom den burde stå ude foran døren, hvis det skulle være helt rigtigt.

Så fin den er.

Håber alle har det godt :)