De første dage i praktikken…

Så er den første uge i praktik overstået. Den er gået godt, synes jeg, og jeg glæder mig til at komme mere i gang. Men hold da op! Jeg har da fået mig et stort kulturchok, men det er jo også lige det, jeg er kommet herned for at opleve. Det er det, der er spændende, at det hele er så anderledes fra det, man er vant til hjemmefra.

Den klasse jeg har været i, er med små børn. Tror de er fra lige under to år til en 4-5 stykker. De er bare så søde :) De skulle alle i klassen være svært autistiske, men indtil videre syns jeg, at der er nogle som ikke fejler noget. De er bare lidt mere stille eller har lidt mere krudt i måsen. Men nu har jeg jo heller ikke været der så længe, så det kan ændre sig.

En af de mindste :) 

Vi har alle fået tildelt en klasse hver, som vi skal prøve et par dage. Så bytter vi rundt for at kunne finde den helt rigtige klasse, vi har lyst til at være i. Jeg overvejer dog allerede, at blive i den klasse jeg er i nu, for jeg kan rigtig godt lide at være i den indtil videre. Så måske jeg bare skal følge min første indskydelse og blive der? Det tænker jeg lidt mere over, så jeg kan blive helt sikker.

Ellers synes jeg, at lærerinderne i klassen har taget fint imod mig.  Der er fem i klassen, hvor en af dem kan lidt engelsk, så sprogbarrieren kan godt være lidt svær at trænge igennem nogle gange. Her i starten skal vi også observere en masse og fyldes op med indtryk, der skal bearbejdes, og så er man mere klar til senere at indgå i hverdagen. Vi er ikke en del af normeringen eller, hvad man kalder det her, så vi har meget frie tøjler. Det er rigtig fedt, synes jeg. Så er der rig mulighed for, at få observeret alt det man vil. Jeg kan dog ikke bare sidde stille og kigge hele tiden, så jeg har været med til en del inde på stuen, og lærerinderne vil gerne sætte mig i gang med at hjælpe. Måske de lige ser deres snit til en ekstra hånd. Det finder jeg jo ud af hen ad vejen, men det meget rart at være med til at lave noget med børnene.

En af drengene i min klasse.
Han tegner med kuglepind på min notesblok.
Han er meget koncentreret :) 

Se, hvor flot han holder på kuglepinden. 

Jeg lægger en beskrivelse og flere billeder ud af institutionen senere, som vil gå mere i detaljer med, hvordan hverdagen og timerne ser ud for børnene.

Jeg har været med til at made nogle af børnene også. Når lærerinderne gør det, bliver der proppet godt ned i de små pus, men jeg nægter at give dem mere, når de siger stop. Så kan det være at en af lærerinderne overtager, men så må de gøre det. Jeg skal være opmærksom på at mine grænser ikke bliver overtrådt, men stadig er jeg her også for at rykke nogle grænser. Det er nok mere et spørgsmål om, hvilke grænser det handler om.

De er en del grovere mod børnene her. De hiver meget i armene på dem og råber meget af dem. Børnene skal også sidde stille og vente mange gange på dagen, og det er altså svært, når man måske kun er 2 år gammel og ikke får af vide, hvorfor man skal sidde der. Jeg skal lige vende mig til tonen eller, hvad man kalder det, at de bruger andre metoder, end vi gør derhjemme. Her er ikke så meget trøst og kærlighed at hente, hvis man er ked af det eller, hvis man ikke vil de ting, der bliver sagt. Så skal man altså gøre det, også selvom man kun er 2 år. Den skal lige sluges synes jeg. Det kan godt være hårdt at se på.   

På stedet er der en engelsk dame Beth, der har været der nogle måneder. Jeg tror, hun er fysioterapeut og skal være der til oktober. Hun har været med til at sætte os i gang med det hele hernede og har sagt, at vi endelig skal bruge hende, alt det vi vil og komme til hende, hvis der er noget. Det er rigtig rart hun er her. Især pga. sprogbarrieren, men også pga. hun kommer fra det samme som os, så hun ved at vi nok har tusind spørgsmål om stedet og metoderne, som hun kan hjælpe med. Så hende vil jeg i hvert fald bruge så godt jeg kan.

Nå det var lidt af mine første tanker og oplevelse af praktikstarten. Jeg har en masse mere inde i hovedet, men er godt fyldt op af indtryk, som skal bearbejdes før de kan komme ud. Og så skal jeg også være der i lidt mere tid, så jeg kan danne mig nogle flere indtryk.

Jeg glæder mig i hvert fald til en ny uge. Jeg tror det bliver hårdt, men det er jo også en del af oplevelsen :)