torsdag den 6. januar 2011

Før rejsen...

Nu er det snart rejsetid...

Jeg synes, jeg har en masse sommerfulge i maven, der gerne snart vil ud. 
Der er i dag 16 dage til, at vi skal rejse. Jeg er ved at få de sidste ting på plads, men mangler stadig at få visum. Det er lidt irriterende, at der ikke er styr på det endnu, men vi mangler svar fra en, der skal med os ind på ambassaden og få det. Det måtte gerne være nu, så der kunne komme styr på det. 

Mine forventninger til rejsen er lidt blandet. Jeg forventer at få en masse faglige udfordringer i mit arbejde på Sao Mai, men også en masse personlige udfordringer. Den største udfordring bliver nok det at undvære dem derhjemme, men også det, at jeg altid er meget hurtig til at tilpasse mig, hvordan andre gør. Det kan jo godt være, at jeg kommer ud i situationer, hvor jeg skal sige fra, og det er ikke min stærke side. Dette håber jeg på, at jeg kan styrke ved mit ophold i Vietnam. Ellers er mine forventninger til rejsen at jeg får oplevet en masse nye ting, og jeg bliver lidt klogere på mig selv. Dette er ihvertfald den største udfordring, jeg har givet mig selv.
I min praktik er der også en masse faglige mål jeg skal opfylde, men dem skriver jeg ind i bloggen, når jeg har udarbejdet dem.

Ellers synes jeg, at jeg er okay klar til at rejse afsted. Glæder mig meget til at komme derudaf og se, hvad det er for noget, jeg har rodet mig ud i. Men hold da op, jeg kommer til at savne dem herhjemme. Det bliver vildt at komme ud i den store verden i så lang tid. Glæder mig til alt det, jeg skal opleve :)       

3 kommentarer:

  1. Det ska vi nok blive gode til, det her blog halløj :D

    SvarSlet
  2. Ja det ser efterhaanden godt ud maa man sige... Du maa have en rigtig god tur Sofie...

    SvarSlet