mandag den 14. marts 2011

Læringsmål...

Før rejsen til Vietnam har Michelle og jeg udarbejdet nogle foreløbige mål med vores praktikophold. Efter noget tid her på Sao Mai har vi så kunne præcisere dem. Vi har overvejet nøje, om det kan være en mulighed at lave nogle nye tiltag for at hjælpe lærerinderne og børnene i hverdagen på Sao Mai. Vi har også overvejet at forskellen fra vores pædagogiske arbejdet i Danmark bliver udfordret i vores praktikophold.

Læringsmål 1.

Indhold: Institutionens hverdag og pædagogik.

Mål: Jeg vil tilegne mig viden om institutionens arbejdsmetoder for at kunne forstå og deltage i hverdagen på Sao Mai.

Hvorfor: Jeg vil med henblik på mit mål lære om Sao Mai’s arbejdsstruktur, og hvilke metoder de anvender. Jeg vil tilegne mig viden om deres pædagogik, og hvilket børnesyn der finder sted. Desuden vil jeg tilstræbe mig på at deltage i min klasses hverdag og rutiner i et relevant tempo. Ud fra dette kan jeg evt. på sigt hjælpe og bidrage til aktiviteter, m.m.

Hvordan: Jeg vil observere og reflektere over relevante hverdagssituationer. Jeg vil observere lærerinderne, deres arbejdsmetoder og hvordan de strukturerer hverdagen for børnene. Jeg vil være åben og nysgerrig overfor måden, de arbejder på. Jeg vil, hvis det er muligt, stille spørgsmål til deres arbejdsmetoder, hverdagens undervisning og aktiviteter. Jeg vil deltage aktivt i hverdagen. Jeg vil, hvis det er muligt, lave et interview ang. institutionens pædagogik.

Hvornår: Under hele praktikken.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil dokumentere dette læringsmål på min blog.

Opfyldte CKF’er for praktikken: a, b, c og e.

Læringsmål 2.

Indhold: Institutionens kultur.

Mål: Jeg vil tilegne mig viden om Sao Mais kultur. Jeg vil tilegne mig viden og forståelse for, hvorfor lærerinderne arbejder, handler og agere, som de gør i hverdagen på Sao Mai.

Hvorfor: Jeg finder det relevant og vigtigt at få en viden om og en forståelse for institutionens, lærerindernes og Vietnams kultur, fordi det er nødvendigt i forhold til mit praktikophold på Sao Mai. For at kunne fungere i hverdagen er jeg nødt til at tilegne mig en forståelse af kulturen i Vietnam. Dette er vigtigt, fordi kulturen i Vietnam er meget anderledes i forhold til det, jeg er vant til i Danmark.

Hvordan: Jeg vil observere og reflektere over forskellige situationer, hvor jeg kan se denne kulturforskel. Jeg vil undersøge og tilegne mig viden om Vietnams kultur via relevant litteratur og rejser i landet. Jeg vil reflektere og diskutere med Ergoterapeuten Beth, Foung eller Du omkring Sao Mais arbejdsmetoder og kultur.

Hvornår: Under hele praktikperioden.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil dokumentere dette læringsmål på min blog.

Opfyldte CKF’er for specialiseringen: a, b, c, e og k.

Læringsmål 3.

Indhold: Linjefag – Sundhed, Krop & Bevægelse og det tværprofessionelle.

Mål: Jeg vil udvikle en aktivitetsbog der skal indeholde 10 simple og korte bevægelseslege.

Hvorfor: Jeg vil lave dette mål for at gøre ventetiden for børnene mindre i timeskiftene. Jeg vil lave denne bog som et nyt tiltag i undervisningens struktur. Med disse lege vil børnene bl.a. have bedre mulighed for at sidde stille, når de skal modtage undervisning.

Hvordan: Jeg vil lave et interview med ergoterapeuten Beth omkring aktiviteterne og selve tiltaget. Jeg vil i samarbejde med mine medstuderende udvikle og producere aktivitetsbogen. Vi vil afholde en workshop for lærerinderne, hvor vi gennemgår bogen, vores tanker omkring den og udføre legene i fællesskab. Efter workshoppen vil vi sammen evaluere forløbet.  

Hvornår: Workshop/ under hele praktikken.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil dokumentere dette læringsmål på min blog.

Opfyldte CKF’er for det tværprofessionelle element: a, b, e og f

Ingen kommentarer:

Send en kommentar