onsdag den 16. marts 2011

Nha Trang og Dalat...

Her er lidt om min ferie til Nha Trang og Dalat.
Vi pakkede kufferten og tog 10 dage afsted. Først 6 dage i Nha Trang og så de sidste 4 dage i Dalat.
Nha Trang var en skøn skøn by med lækker strand og dejligt vejr. Vi havde dog et par dage med overskyet og regn, men der valgte vi at tage på nogle ture. Vi var bl.a. i mudderbad og på en river tour, hvor vi fik set lidt mere lokalt. Vi fik også en masse sol ved stranden og det endte med, at nogle af pigerne blev meget solskoldet. Jeg slap heldigvis for det.
Pernille og jeg skulle også lige rykke en grænse ved at prøve og flyve i faldskærm efter en speedbåd. Det var vildt fedt, og vi fik skreget en del, men vores landing var ikke så heldig. Tror de havde taget fejl af, hvor hurtigt vi egentlig kom ned igen, så vi landede med et brag ovenpå tre vietnamesere, der skulle have grebet os. Jeg slog mit ben og Pernille fik også ondt i foden, men det gik heldigvis væk efter et par dage. Jeg måtte da ligge med lidt koldt på de følgende dage. Men det var fedt at prøve, men ikke noget jeg vil prøve igen ovenpå den landing.
I Nha Trang fandt vi også en god bar/restaurant, hvor vi brugte meget tid. Der var så lækker en indretning og udsigt ud over havet. Ren luksus. Og så rigtig lækker mad og gode drinks.
Nha Trang ville jeg sagtens kunne tilbringe flere dage i :-)
Dalat var lidt mere stille og roligt. Det var en lidt underlig by, men vi fik set nogle flotte blomster og vandfald. Vi prøvede også fiskespa og fik ordnet negle på hænder og fødder. Endnu mere luksus, som ikke koster særlig meget. Ellers hyggede vi os og gik ud og spiste god mad hver dag. Vi fik også shoppet lidt sko med hjem.
Dalat er kendt for at mange vietnamesere tager på bryllupsrejse der, og det fik vi bekræftet på en af de ture vi tog. Der var os, en japaner, en fra USA og så ellers bare en masse vietnamesiske par.
Dalat er ikke en by jeg vil tage til igen, men fedt at opleve den alligevel.
En super skøn ferie. Jeg har allerede lyst til at planlægge den næste ferie ;-)
Jeg vil ikke skrive så meget mere om turen, ellers kommer det bare til at fylde en halv roman. Jeg lægger hellere en masse billeder ud, som i kan se på i stedet for. Der skal også være lidt at fortælle om, når jeg kommer hjem igen :-)
Billeder fra Nha Trang.
River tour:
Her ser vi et tempel.

River tour.

En fiskekutter.


River tour.

Besøg på kokus-øen.


Her gør en kvinde fra landsbyen kokusnødder klar til os.
De er lige hentet ned fra palmen. 

En kæmpe kokusnød.
Jeg var ikke så vild med den friske juice, så jeg spiske kokus i stedet for.

Smuk udsigt over bjergene.

En lokal fisker.
Man kan sagtend hive net ind, mens man sidder på et meget smalt bræt med en smøg i hånden.

Her ser vi, hvordan de lokale laver sivtæpper.
Vi købte alle et par stykker.

Vi sluttede turen af med at spise friske springrolls på et populær vietnamesisk spisested.

Her har vi lige været i mudderbad og nyder en kold dukkert.
Det var meget varmt den dag.

Nha Trangs lækre strand.

Så skal Pernille og jeg op og flyve.
Vi står og er bare liiidt nervøse ;-)

Puha, vi er højt oppe.
Mon man kan høre nede på jorden, hvor højt vi skriger?

Nede på jorden igen efter en hård landing.
Vi fik af vide, at vi ikke blev våde, meeeen det var ikke helt rigtigt.
Vi fik smagt masser af lækre drinks.

Og spist lækker indisk mad.

Billeder fra Dalat.

Dalat er kendt for deres smukke blomster.

Der var masser af blomstermarker.

På tur og se Dalat.
Her et kort stop og nyde udsigten.

Besøg på en kaffe-"fabrik".

Her skal vi ned og se et vandfald.
Det bliver dog noget af en kringlet klatretur.

Prøver forsigtigt at komme igennem ;-)

Smukt smukt vandfald.
Hele klatreturen værd :-)

Fællesbillede :-)

Den glade Buddha.

Besøg på silkefabrik.
Inde i pupperne ligger silkelarverne.

Her spinder de silken fra larverne.

Besøg på ris-vinsfabrik.
Her ligger de slanger i vinen.

Besøg på Cricket-farm.

Væ'sgo og spis!!
Der var ingen af os der turde smage.

Endnu et smukt vandfald.

Fiskespa.
Uhhh, hvor det kilder på fødderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar