Institutionens pædagogik...

I det følgende vil jeg beskrive Sao Mais pædagogik ud fra en række spørgsmål. Dette er et af kravene fra seminariet, som skal indgå på min blog under faglige elementer. 

- Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

De ansatte på Sao Mai har flere forskellige uddannelser. De fleste er uddannet til lærer, som tager 3 år. Alle lærerne er kvinder, altså lærerinder. Her på stedet bliver de så ”videreuddannet” med kurser eller workshops. Jeg har også set at de nye lærerinder her på Sao Mia bliver vurderet eller observeret ved fælles undervisning af børnene. Her skal den nye lærerinde undervise en gruppe børn, og så skal andre lærerinder overvære denne undervisningssituation. Derefter evaluerer de sammen på, hvad lærerinden gjorde.
Nogle af lærerinderne er dog slet ikke læreruddannet men kommer direkte fra gymnasiet.

Jeg ved at kontordamerne og lærerinderne binder sig på en kontrakt for 10 år, når de starter her på Sao Mai. Der kan man se, hvor forskelligt det er fra Danmark, og at de arbejder under helt andre vilkår.

Der er også ansat psykologer og talepædagoger.  

Lederen dr. Lan er uddannet psykoterapeut, og så er der kontordamerne, der klarer det administrative. Jeg ved at Du, som arbejder på kontoret, at universitetsuddannet. 

- Hvilken faggruppe udfører det arbejde, der vil blive varetaget af pædagoger i Danmark?

Hvis vi skal se på, hvem der varetager det arbejde, som pædagoger gør i Danmark her på Sao Mai, er det lærerinderne. Lærerinderne her er dog ikke uddannet indenfor specialområdet, selvom at Sao Mai er en specialinstitution. Sao Mai gør dog meget for at ”videreuddanne” eller give lærerinderne mere viden, ved at afholde workshops omkring forskellige emner. Beth (ergoterapeut fra England) siger dog, at lærerinderne næsten bliver undervist for meget, og på den måde ikke kan rumme det. De hører og forstår godt, hvad det er de bliver undervist i, forklarer hun, men de tror ikke nok på det, til at det bliver en integreret del af deres undervisning og i dem.
Beth er ansat af en organisation/sponsorer for stedet. Hendes funktion er at videregive viden til lærerinderne bl.a. ved workshops. Hun skal gå ind og hjælpe og undervise lærerinderne og udføre ergoterapeutisk arbejde med børnene.      
Her på stedet kommer og går der også en masse frivillige og studerende, som på bedst mulig måde skal gå ind og hjælpe lærerinderne i hverdagen. Deres funktion bliver også den samme, som en pædagog ville derhjemme.

- Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn og brugere? Er den styret af en læseplan eller andre centrale forordninger?

Jeg tror ikke at lærerinderne går op i at forklare, hvorfor og hvordan de gør, som de gør her på stedet. Her på Sao Mai er det ledelsen der bestemmer, hvordan tingene skal gøres og, hvilke undervisning der skal foregå i klasserne. Det er dem der tilrettelægger, hvordan hverdagen skal se ud og, hvilke ting børnene skal undervises i. Disse krav er så blevet videregivet til lærerinderne, som skal udføre og efterleve dem. Hvis der er ændringer fra ledelsens side, er de ikke til diskussion, men skal bare følges.

Om det hele er styret af en læseplan, det ved jeg ikke. Jeg tror, at der findes en på stedet, men at det hele styres fra ledelsen side. Lærerinderne har en plan/struktur over dagen, som de skal gå efter. Efter hver time er der en klokke der ringer, og dagen er nøje delt op fra minut til minut. Lærerinderne skal undervise børnene i f.eks. social skills, motorik mm.. Men i selve timerne må lærerinderne bestemme, hvad for ting de laver med børnene, bare de holder sig til det de må og det passer efter strukturen. Der er f.eks. ved at blive lavet om på strukturen på min stue. Beth har med ledelsens opbagning indført, at der skal mere fri leg og ’vuggestue’ ind over det. Her skal lærerinderne så gå efter de ændringer, der bliver bestemt. Dette er spændende, hvordan kommer til at foregå det næste stykke tid. Der sker allerede en masse godt i klassen.

- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte?

Om de ansatte gør sig nogle didaktiske overvejelser, er jeg ikke sikker på. Jeg ser nogle gange lærerinderne skrive i børnenes journaler. Jeg ved ikke, hvad de skriver, men jeg tror, at det handler om, hvad barnet har lavet den dag og f.eks., hvis det har udviklet sig eller nået et bestemt punkt i udviklingen. Jeg tror at lærerinderne arbejder meget efter de retningslinjer og krav de for stillet fra ledelsen og går meget op i at gøre det så rigtigt som muligt. Der er f.eks. overvågning på alle stuerne som både er godt og skidt efter min mening. Godt, fordi der så kan blive holdt øje med om lærerinderne slår børnene. Dårligt, fordi der må være noget af et pres at arbejde under med konstant overvågning.
Det virker på mig som om, at børnene skal udvikle sig efter en bestemt måde, den "normale" måde, så de kan vokse op og komme til at indgå i samfundet. Lærerinderne skal sørge for at børnene gør som der bliver sagt og ikke opfører sig forkert.        

- Hvilke sider af læring lægges der vægt på?

Som forklaret i nogle af de andre spørgsmål lægges der meget vægt på, at børnene skal lære. Det går meget ud på ’en til en’ undervisning, hvor det enkelte barn skal undervises i forskellige ting. Alle børnene skal undervises i de samme ting. F.eks. som skrevet ovenfor motorik, social skills, farver, tal osv. Hvis barnet ikke har lyst eller gider lave det, så er der ingen vej udenom, de skal lave det. Det er vigtigt for lærerinderne og ledelsen at børnene får denne læring, og at de sidder stille og modtager undervisningen. ’En til en’ undervisning er den læring der lægges størst vægt på, hvor vi i Danmark ser leg som vej til læring. Vi vil dog prøve at gå ind og forklare dette til lærerinderne ved vores workshop.
Lærerinderne prøver så vidt muligt også at bruge piktogrammer. I min klasse har de en tavle for hele dagen, og alle lærerinderne har en lille ’bog’ med piktogrammer. På dem er der vist at man skal sidde stille, ikke slå, se på den voksne osv. Det er godt at de bruger piktogrammerne, men det er lidt for meget ’kæft, trit og retning’ efter min mening.   

- Hvilke pædagogiske træk gør indtryk på dig?

Der er mange af de pædagogiske træk eller generelt bare den måde de gør tingene på der har gjort indtryk på mig. Det, at det er så anderledes fra, hvordan vi gør det Danmark, har været en stor udfordring fra starten af. Jeg har lige skulle vende mig til, at se på den måde de gør det på, og se undrende og nysgerrigt på den. Hele deres struktur med at børnene skal sidde stille og tage imod så meget undervisning på en dag fra de er 2 år gamle, har jeg svært ved at forstå. Der er ikke ligeså meget fri leg, som vi bruger i Danmark.

Deres tone overfor børnene kan også blive meget grov og somme tider har jeg oplevet, at de har slået børnene, men jeg synes også at mine lærerinder kan være rigtig gode ved børnene og lege, synge og danse med dem. Jeg har oplevet at de er gode til at lege med børnene og læse historie for dem, somme tider i kor, her, hvor der er begyndt at blive lavet om på strukturen på min stue. Det er rigtig fedt at se. Så det har gjort et stort indtryk på mig, og jeg håber på, at det kan blive bedre, og de kan holde ved i den struktur. Allerede på tredjedagen har jeg oplevet, at der er meget mere ro omkring børnene og knap så meget larm på stuen, når de sidder og leger på gulvet. Jeg håber at lærerinderne også kan se en forskel.     

- Hvordan ser en typisk dag ud?

Børnene kommer klokken 8 om morgenen. De skal helst være der inden 8.30.

Dagen stater så med en morgensamling, hvor de viser børnene, hvad de skal lave i dag og, hvilken dag, måned osv. det er. Så er der undervisning til kl. 9.50 ca., hvor timen er delt op i to.

Den første lektion er børnene delt op i grupper, hvor det er skiftevis bliver undervist ’en til en’ mens de andre sidder og venter til det bliver deres tur. De andre har lidt legetøj foran sig de kan lege med.

Den anden lektion er børnene også delt op i grupper denne gang sat i små halvcirkler, og her er der en slags fællesundervisning.

Så er der fri leg fra 9.50 – 10.20. Derefter skal de have mad og så sove. Indimellem timerne, skal børnene også tissetræne. Det bliver gjort i fællesspanden på stuen. Lærerinderne spiser så og sover med børnene. Jeg har pause fra 11-14.

Efter pausen og luren er der lidt fælles leg med sang og dans. Så er der igen to lektioner delt op som før. Ca. 15.10 spises der så eftermiddagsmad.

Derefter skal børnene vente til de bliver hentet kl. 16. Her får de sko på mens de tit sidder og ser tv.

Den nye struktur er som jeg har beskrevet det i et spørgsmål ovenfor, men det er så nyt at det endnu ikke er en typisk hverdag.  

- Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Jeg synes at læringsmiljøet i min klasse ikke er så godt, men kan det blive, hvis strukturen fortsat bliver lavet om, som den er i gang med nu.

Indtil videre har der været meget larm på stuen og for mange børn på for lidt plads. Børnene kommer heller ikke udenfor og lege og får frisk luft. Der blir kun åbnet et vindue engang i mellem. Jeg har dog fået lov til at tage et enkelt barn med på legepladsen, men den er meget gammel og næsten ubrugelig. Der er dog gået et projekt igang med at få lavet en ny legeplads.

Deres spisesituationer kan godt være lidt grove, da nogle børn kan ende med at blive tvangsfodret, hvis de ikke vil spise.

De helt små der hurtigt bliver trætte, får nogle gange ikke lov til at sove, når de har brug for det, så her bliver det også hårdt for dem.

Jeg mener at det burde ligne vores vuggestue mere, når de nu er så små. Mere fri leg og mere omsorg fra lærerinderne generelt. Især når børnene bliver kede af det eller kommer ind i en konflikt med et andet barn. Lærerinderne skal se børnene noget mere og bruge mere anerkendende pædagogik som vi kender i hverdagen.

- Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø?

På institutionen synes jeg at de gør noget for at ændre det i min klasse på nuværende tidspunkt. Beth har sat projektet i gang, men det var ikke sket uden ledelsens opbagning og godkendelse. Her vil der kunne laves en ændring i den klasses læringsmiljø.

Institutionen får mange frivillige og studerende ind hele tiden, som også er med til at gøre indflydelse på stedet og metoderne. De er meget glade for at stedet for en vestlig påvirkning. Men de holder dog stadig meget fat i deres læringsmåder. De prøver dog også at ’træne’ lærerinderne ved de mange workshops. Det tager nok bare lang tid før der sker en tydelig ændring.