tirsdag den 17. maj 2011

Kulturen...

I det følgende vil jeg gøre rede for kulturen på Sao Mai ved hjælp af nogle spørgsmål. Dette er et af kravene fra seminariet. 


-          Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det noget betydning)?

På Sao Mai er der både middelklasse familier og fattige familier. Dog er de fleste familier er så fattige, at de skal have støtte fra Sao Mai for, at de kan betale til institutionen. 70 % af familierne er så dårligt stillet økonomisk. Folk kommer fra hele landet for at få deres børn i skole. Mange er fra provinsen og er nødt til at leje et hus her i byen. Der findes 4 børn på centeret, hvis familie ikke betaler noget overhoved, så fattige er de.

-          Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? – hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?

Her på Sao Mai har religion ingen betydning. Der er plads til alle, uanset religiøs eller politisk overbevisning. Men de fleste her på centeret er buddhister. Der bliver fejret tet, som er det vietnamesiske nytår. Under tet har lærerinderne 10 dages ferie. Det er den eneste ferie de har. Udover tet har de andre dage og national dage, hvor der også er lukket på centeret. Nogle gange bliver der ofret mad og drikke og tændt røgelse i de små altre, som er rundt omkring på centeret.

-          Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? – Hvilken institutionskultur er der på stedet.

På sao mai er der en 'parents association' som en repræsentant fra hver klasse er med i. Hver måned holder de møde indbyrdes og en eller to gange om året holdes møde med Dr. Lan, hvor der bliver informeret om skolen og evt. bliver holdt en training workshop for forældrene.
Det er tit bedsteforældrene der kommer og henter børnene. Familien har en stor betydning hernede, da de fleste bor sammen.
Generelt er der ikke mange forælder arrangementer på centeret og det at tage ud af centeret er ikke noget man bare sådan lige gør. Men cirka en gang om året, bliver de inviteret på picnic af deres sponsere.

-          Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Der er stærk styring fra ledelsen og alt skal gå igennem denne. Der bliver i bund og grund ikke reflekteret meget over egen praksis, da netop denne meget dominerende ledelse gør, at der ikke er behov for dette. Lærerinderne har et pensum, som de skal nå, at undervise børnene i på en bestemt tidsperiode. Hvis dette ikke nås, må de bøde 200.000 vnd. En lærerinde får mellem 4 og 6 millioner dong i løn.
Sao Mai er en ngo, hvilket vil sige, at det er Dr. Lan der fastlægger retningslinjerne.
Der findes ikke nogle handicap love i Vietnam, dog findes der en børnelov, som beskytter alle børn med eller uden handicap.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar