Målet for børns sansemotoriske udvikling er et veludviklet sanseapparat og et bredt bevægelsesrepertoire. Disse sansemotoriske færdigheder udgør fundamentet for børnenes udvikling senere i livet – ikke kun motorisk men også psykisk, kognitivt og socialt. Udvikling sker ikke af sig selv men kræver øvelse som for børns vedkommende opnås primært igennem leg. Herudover kan de voksne også spille en mere aktiv rolle i børns udvikling ved at opmuntre, give ros, deltage i børnenes leg og igangsætte fælles aktiviteter med bevægelse og sansestimulation. Vi har med udgangspunkt i vores linjefag sundhed, krop og bevægelse valgt netop at lave dette pædagogiske projekt, fordi vi vil igangsætte nogle aktiviteter, som kan være med til at udvikle børnenes sanser. Vi har valgt de tre sanser: den kinæstetiske sans, den taktile sans og den vestibulære sans fordi, vi mener det er de vigtigste sanser i børnenes motoriske udvikling.
Den kinæstetiske sans:
- Denne sans registrerer musklernes spændingsstilstand og lemmernes position i forhold til hinanden. Denne sans er helt grundlæggende for al motorisk træning, da den giver feedback på om man har udført en bevægelse korrekt. Sansen er vigtig for balancen og den oprejste stilling, hvor den samarbejder med både synet, taktilsansen og vestibulærsansen. Motorisk svage børn har ofte en dårligt udviklet kinæstesisans, hvilket viser sig ved at de er klodsede og mangler fornemmelse for deres bevægelser.
Den taktile sans:
- Denne sans registrerer berøring, smerte, temperatur, tyngde, form og vibration. Den har betydning for kropsfornemmelse, balance, finmotorik og håndtering af objekter. Taktilsansen udvikles tidligt i fosterstadiet. Sansecellerne sidder i huden og i slimhinderne med størst koncentration omkring ansigt, hænder, fodsåler og kroppens forside. Den taktile sans har betydning for, hvordan barnet mærker sin egen krop, hvilket både er vigtigt for identitetsfølelsen og den motoriske kontrol. Barnet bruger også den taktile sans til at udforske omverdenen, hvilket ses tydeligst hos småbørn som bruger hænderne til at mærke på omgivelserne og putter alting i munden.
Den vestibulære sans:
- Denne sans registrerer hovedets bevægelser samt dets placering i forhold til lodret. Den har stor betydning for balance, kropsfornemmelse, rum- og retningsfornemmelse. Ligesom taktilsansen udvikles vestibulærsansen tidligt i fosterstadiet. Den består af to små sanseorganer som sidder i hver sin side af hovedet i tilknytning til det indre øre. Sansen er især vigtig for balancen, men den har i det hele taget stor betydning for barnets evne til at orientere sig i rummet under bevægelse. Børn med dårlig vestibulærsans er ofte kluntede og usikre i deres bevægelser, de har sært ved at mærke retning og tempo på deres bevægelser og de bliver hurtigt svimle.
Ifølge teoretikeren Jean Ayres amerikansk ergoterapeut og psykolog er dårlig sansebearbejdning og samordning i hjernen årsag til mange motoriske, indlærings- og adfærdsmæssige problemer. Den menneskelige hjerne er ikke designet til at abstrahere før den har et konkret kendskab til kroppen, verden og dens fysiske kræfter. Dvs. ved hjælp af kontinuerlig stimulering af sanserne kan man optimere børns udvikling. Igennem leg kan man udvikle børns kropsbevidsthed og sansestimulering. Ifølge den russiske psykolog Vygotsky er leg en forudsætning for al intellektuel udvikling, fordi det at skabe fantasisituationer fører til udvikling af abstrakt tænkning.
Plan for aktiviteterne:
1. aktivitet – den kinæstetiske sans:
- hop i hulahop – bane leg.
Barnet skal hoppe fra ring til ring. For enden af banen skal barnet give en bamse et kram.
2. aktivitet – den vestibulære sans:
- svinge - leg.
Barnet bliver svinget frem og tilbage i et tæppe.
3. aktivitet - den taktile sans:
- massage.
Barnet ligger på en madras, lytter til beroligende musik og bliver trykket med faste tryk på kroppen og blive masseret med bold.
Vi har nu lavet vores pædagogiske projekt over to gange. Den første gang tog vi et barn fra hver vores klasse på 2-4 år. Vi tog dem med ned i motorikrummet, hvor vi ville gå i gang med at lave de forskellige aktiviteter. Det gik overhoved ikke, som vi havde forventet det, dog fik børnene stadig det ud af det, som vi havde planlagt. Pga. den manglende kommunikation og at børnene ikke var vant til at være i lokalet, havde vi nogle udfordringer med at få børnene til at deltage i de forskellige aktiviteter. Vi valgte da, at lade dem lege frit i stedet for og følge deres spor. Vi legede med dem, som de ville. På denne måde fik børnene stadig brugt deres sanser, som vi ville have dem til med vores planlagte aktiviteter.
To dage efter udførte vi aktiviteterne igen dog med ændringer og to andre børn på 2-4 år. Denne gang gik det mere efter vores forventninger. Dette kan skyldes at vores forventninger var blevet sat væsentligt ned, og vi havde en tolk med, så vi kunne kommunikere med børnene. Den største udfordring var igen at det var nye børn, som igen skulle undersøge hele lokalet. De skulle gøres trygge ved situationen. Det, at de blev taget ud af de vante omgivelser med to mennesker, som ikke kan deres sprog, er i sig selv en stor udfordring for det enkelte barn. Tolken kunne hjælpe os med at fortælle børnene, hvad de skulle lave dog var børnene alligevel ikke modtagelige overfor alle aktiviteterne. Vi havde udskiftet den første aktivitet med hop i hulahop ringe ud med hop i trampolin. De kom begge op på trampolinen og hoppe et kort stykke tid. Vi forklarede tolken, hvad vores projekt omhandlede og, hvilke sanser børnene skulle bruge. Hun gav os en ide med at lave en rampe børnene kunne rutsje ned af. Denne aktivitet fungerede godt med begge børn. Vi kunne se en udvikling fra starten af, hvor de var lidt tilbageholdne. Men hen ad vejen åbnede de sig mere op og udforskede det hele med fuld knald på. Det ene barn som i starten var meget tilbageholden omkring en aktivitet, tog sene selv initiativ til selv samme aktivitet. Vi spejlede børnene hele tiden og fulgte deres spor. Dette er grundlaget for vores kommunikation med børnene, når vi har denne sprogbarriere. På denne måde anerkender vi børnene. Også denne gang fik børnene brugt alle deres sanser i en højere grad end sidste gang. Dette kan skyldes børnenes forskelighed og vores håndtering af situationen fordi, vi havde prøvet det gangen før.
Vi vil muligvis under vores ophold på Sao Mai fortsætte projektet et par gange om ugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar