Jeg møder på Sao Mai kl. 8.30 hver morgen fra mandag til torsdag. Nogle gange arbejder vi fredag med for at få sparet flere timer sammen, eller hvis vi har ekstra arbejde og opgaver.
Hver morgen inden arbejde sørger Michelle og jeg at få os en god omgang morgenmad, så vi kan holde indtil frokosten. Vi får energi til en krævende og spændende dag.
Derefter drøner vi af sted på vores motorbike ved ca. en 8-tiden. Der tager ca. 25 min at køre til Sao Mai, men det kommer lidt an på trafikken. Nogle morgener er værre end andre. Det er meget forskelligt fra dag til dag.
Når vi ankommer til Sao Mai, smutter vi ud i caféen og bestiller frokost. Café-damen er alt klar til at tage imod bestilling med et smil og giver altid en sjov kommentar på hendes meget gebrokne engelsk. Hun spørger gerne flere gange om dagen ind til dem, der kommer for sent til frokost: ”You friend lunch come here be late?” Og så har hun lidt svært ved at tro på os, når vi lover at gemme mad til de forsinkede. Efter 3 måneder tror hun stadig ikke på os. hehe. Hende morer vi os lidt over.J Vi betaler 20.000 dong for et måltid, det er ca. 5-6 kr. så det er pænt billigt må man sige. Derefter går vi op i de frivilliges rum og skifter tøj til vores meget flotte lyserøde uniformer.
Og så er det tid til at gå ned i klasserne og komme i gang. Sabina og jeg er i den samme klasse. Det er den klasse, hvor de nye børn starter, når de kommer til Sao Mai. Det er en stor klasse med ca. 18-20 børn og 5 lærerinder. Her på det sidste er der sket en masse ændringer i klassen, så der er kommet mange nye børn, men der er også blevet flyttet en del børn. Så jeg ved ikke, hvad det rigtige antal børn er. Før der skete en masse ændringer i klassen, var det meget delt op i ’en til en’ undervisning. Nu har klassen fået mere præg af den vuggestue, vi kender hjemmefra.
Dagen starter med at børnene skal sidde i en rundkreds og sige godmorgen og får af vide, hvad dag det er osv. Så bliver der taget en masse tamburiner og andre rasle-musikinstrumenter frem og musikken bliver tændt på anlægget. Nu skal børnene så spille og lege musik og lærerinderne synger også tit med.
Derefter bliver der lavet tre legeområder med forskelligt legetøj. Der skal være tre aktiviteter i gang på gulvet til børnene, så de selv kan vælge, hvilke de vil gå i gang med. Der er en masse forskelligt legetøj. Biler, dukker, bamser, et lille lege-telt, plastik-mad og klodser. Nogle gange bliver der også en tegnekrog. Det er nyt legetøj, som de har fået på stuen til ændringen i klassen. Det er Beth (engelsk ergoterapeut) som har sat det i gang sammen med sin mor.
Her er lidt billeder fra stuen.
Efter de har leget på gulvet, skal der være en fællesaktivitet, som skal styrke deres motorik. Enten leg med faldskærm, sæbebobler, balloner eller kuglebad og bolde.
Det er derefter spisetid, hvor børnene sidder i små grupper og bliver madet. Jeg får et barn, jeg skal hjælp.
Efter maden er det sengetid. De ligger på sivmåtter med en lille hovedpude nu, hvor det er blevet varmt i vejret. Ellers lå de på tæpper og sov med tæpper over sig.
Så er det så pausetid for mig. Jeg har pause fra 11-14. I dette tidsrum sover børnene og lærerinderne spiser og sover også.
I vores pause spiser vi frokost nede i caféen. Derefter har vi så ca. et par timer inden vi skal i klasserne igen. Her er vi enten i de frivilliges rum hvor vi laver skoleting, tager en lur eller bare slapper af og er på nettet. Ellers tager vi ud i Big C (Vietnams svar på Bilka) og handler eller drikker kaffe på en café der.
Kl. 14 skal vi ned i klasserne igen. Når børnene er stået op fra deres lur, får de en masse bøger ud på gulvet, som de kan sidde og kigge i.
Derefter er der igen leg på gulvet med forskelligt legetøj.
Når klokken er. 15.10 skal de have eftermiddagsmad, og derefter er der farvelsang og lidt tv eller musik mens de venter på at blive hentet. Børnene kan hentes fra kl. 16 af. Så står de fleste forældre og tripper ude på gangen.
Min dag på Sao Mai slutter også kl. 16. Nogle gange tager vi ind til byen og drikker kaffe eller handler på vejen hjem. Det er rart at komme lidt ud, hvis det har været en hård dag. Ellers kører vi bare hjem til huset. Nogle dage løber jeg en tur ved Westlake og får lidt frisk luft og motion. Jeg nyder mine løbeture meget. Jeg bruger dem til at koble lidt fra ovenpå en lang dag.
Aftensmaden laver Michelle og jeg sammen. Den står for det meste på grønt og pølser, hvis vi ikke spiser ude. Lækkert og nemt.J
Ellers står resten af aftenen bare på at slappe af, hygge ved computeren, vaske tøj, se film, lave skoleting og få ladet op til en ny dag. Ja, alle de ting som man plejer at gøre derhjemme i Danmark. Bortset fra at gøre rent. Vi har en rengøringsdame, der kommer hver tirsdag og ordner huset. Endnu en luksus hernede.J
I weekenderne planlægger vi tit, hvad vi skal lave. Vi får gode ideer fra hinanden. Vi går i biffen, shopper, tager på café og går i byen om aftenen. Vi sidder nogle gange hygger på altanen, før vi går i byen og drikker en masse Bia Hanoi.J
Ellers udforsker vi Hanoi så meget, som vi kan komme til det. Michelle og jeg finder tit nye spændende gader med masser af forskellige ting. Jeg har f.eks. købt både puder, kurve og en vandkande. Problemet er bare, hvordan man får det hele med hjem igen.
Vi rejser også rundt i landet og får set Vietnam fra en anden side af. Vi tager både på weekendture og længere ture. Indtil videre har jeg været i Hoi An, Halong Bay, Nha Trang og Dalat. Det er rigtig fedt at have muligheden for at rejse rundt og se landet og hele kulturen.
Men ellers har vi en god og almindelig hverdag, hvor vi laver meget af det som derhjemme, bare på en anderledes måde. Vi laver en masse ting sammen, men sørger også for at få lidt tid for os selv, hvis vi har brug for det.
Dette var lidt om min hverdag og mit liv hernede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar